Alternative metoder til et virksomhedslån

Alternativt virksomhedslån

Hvis du ejer en virksomhed i Danmark og har brug for et lån til dit firma, behøver du ikke nødvendigvis låne pengene i banken. Det kan være dyrt og besværligt som erhvervskunde at få et lån i banken, og i dag er der alternativer til at få et banklån til din virksomhed.

Lån penge gennem crowdfunding

Du har i dag mulighed for at låne penge ved hjælp af crowdfunding. Det er ikke længere blot et middel til at indsamle penge til non profit projekter og projekter, hvor indtjeningen er tvivlsom. Hvis du er en økonomisk solid virksomhed, der har brug for et erhvervslån til at skabe yderligere vækst i virksomheden, kan du bruge crowdfunding til at låne penge til det. Det kaldes crowdlending og er i stigende grad blevet populært i Europa, og i de sidste par år er det også kommet til Danmark. Crowdlending elle peer to peer lending, som det også kaldes, hanlder om at man ved hjælp af en crowdfunding platform for lån kan ansøge om lån fra private investorer og virksomheder, som ønsker at investere noget af deres overskud.

Sådan foregår crowdlending

Du kan som virksomhedsejer ansøge om optagelse på platformen, som regel skal du igennem en screeningsproces for at sikre, at kun solide firmaer med fornuftig økonomi bliver optaget, og herefter kan du ansøge om lån fra brugerne. Platformens brugere er typisk interesserede i at støtte dansk erhvervsliv på en måde, så de også selv har mulighed for at tjene penge. Derfor vil brugerne forvente en fornuftig rente på deres lån for at få et attraktivt afkast, men typisk vil renten alligevel ligge under det, du skulle have betalt for et banklån. Alt efter din virksomheds kredithistorik kan lånet etableres med eller uden sikkerhed. Kan der ikke tilbydes sikkerhed for indfrielse af lånet, vil brugerne typisk forvente en højere rente på lånet, mens et lån med sikkerhed vil give en lavere rente.

En stor fordel ved crowdlending er, hvor nemt og hurtig processen er. Det tager kortere tid og er langt mindre omstændigt for en virksomhed at ansøge om lån gennem en crowdlending platform, end hvis det skal gå gennem banken. Løbetid kan du også få mere kontrol over, da den kan løbe fra 6 måneder og op til 5 år. Investorerne søger alternativer til aktiehandel, og lån til en kreditværdig dansk virksomhed til en høj rente virker attraktivt for mange både private og professionelle investorer.

Flexfunding
Strandvejen 100
Opgang 3, 2. Sal
2900 Hellerup
70 60 52 00