Sådan får du god PR

Har din virksomhed brug for en ny PR-strategi? Mange ved faktisk ikke, hvad PR går ud på. Det betyder, at det kan være svært at finde det rigtige PR-bureau til en opgave, fordi virksomheden faktisk ikke ved, hvad de selv har brug for. Det gør det selvsagt sværere for bureauet at klare opgaven til fuld tilfredshed, fordi virksomheden fra starten af har urealistiske forventninger til, hvad en PR-kampagne eller ny PR-strategi skal have af resultater. Selvom det er relativt nemt at finde et bureau, der kan håndtere din PR i København, bør du selv have en grundlæggende forståelse af, hvad du har brug for i forhold til PR, før du hyrer et kommunikationsbureau i København.

Hvad er PR

PR er et værktøj til at styrke din virksomheds eksterne kommunikation og brand udadtil. Det vil sige, at du kan bruge PR til at forbedre din virksomheds eller dit personlige omdømme. Det kan ikke blot gøres ved at skrive en pressemeddelelse her og der. I stedet handler god PR om at skabe originale, positive historier omkring dit brand.

Derfor kan god PR også handle om indlæg på sociale medier. I dag kan der være større brand værdi i en historie, der bliver delt mange gange på Facebook, end en pressemeddelelse, der resulterer i en artikel, som få rent faktisk læser. Derfor er din PR-konsulent en person, der skal kunne gebærde sig professionelt på mange forskellige typer medier, og du bør aldrig hyre et PR-bureau, der ikke bruger digitale medier i deres arbejde. Det bedste du kan gøre som virksomhed, der for eksempel vil lancere et nyt produkt og skabe opmærksomhed omkring det gennem PR, er at tænke PR ind allerede når du udvikler konceptet.

Målgruppen er vigtig

Din målgruppe er noget, du skal kende fra starten. Før du får startet en PR-kampagne, skal du vide, hvem din målgruppe er, hvor de færdes og hvad der interesserer dem. Først derefter kan der udarbejdes en strategi, hvor din PR-konsulent får sendt budskabet ud på de rigtige kanaler – både digitale og traditionelle.

Find de rigtige hashtags

Når det gælder PR-arbejde på de sociale medier, så vær opmærksom på, at der er meget støj. Visse emner er så brede, at det er svært at få sin historie igennem. Derfor gælder det om at finde sin niche og emner, der får meget opmærksomhed fra folk i din målgruppe, men hvor der er mindre kamp om denne opmærksomhed.

 

Rostra Kommunikation A/S

Svanemøllevej 58

2900 Hellerup

33159420

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *