Hvordan foregår en rodbehandling?

Hvordan foregår en rodbehandling

Det er som regel ikke til at undgå en rodbehandling, hvis en af dine tænders nerve er død eller blevet beskadiget. Det sker som regel enten ved at tanden har fået et meget voldsomt slag, eller hvis du har fået et hul i tanden, der når ned til selve nerven i tanden. Det betyder nemlig, at der kan komme bakterier ned til tandens nerve, og på sigt vil det resultere i, at der går betændelse i nerven. Udover at dette som regel vil føles meget smertefuldt, betyder det også, at betændelsen kan sprede sig til selve tandroden, og derfor er det nødvendigt med en rodbehandling, hvor den betændte nerve bliver fjernet, inden den udretter yderligere skade på tænderne. Men hvordan foregår så selve rodbehandlingen?

Sådan foregår en rodbehandling

Ved en rodbehandling får du fjernet den beskadigede og betændte eller døde tandnerve ved et kirurgisk indgreb. For mange mennesker virker rodbehandling som et voldsomt indgreb, som de færreste har lys til at få foretaget. Det er da også et af de mere komplicerede indgreb, og det er ikke altid, at det er nok med kun én behandling. Ved hjælp af morderne teknologi er det dog blevet langt mere smertefrit at få foretaget en rodbehandling, og en dygtig tandkirurgi kan som regel løse problemet ved hjælp af blot én enkelt, effektiv behandling.

Behandlingen i sig selv foregår ved, at du får en lokalbedøvelse i området, hvor tanden og den betændte nerve sidder. Hele nerven og det beskadigede væv skal fjernes, og det sker ved at tandlægen borer et hul ned gennem den berørte tand, og igennem dette hul fjernes så nervevævet, hvorefter hele området, både tand og rodkanal, desinficeres, for derefter at blive fyldt med en særlig plastfyldning. Derved sikres det, at bakterierne, der var skyld i problemet, fjernes, og samtidig forhindres det, at nye bakterier kan trænge ned i tanden.

Efterbehandling

Når du har fået foretaget en rodbehandling, vil tanden være mere skrøbelig end før, da den helt basalt har mistet sin nerve. Der kan også opstå komplikationer, hvis du for eksempel har en snæver rodkanal, der gør det sværere at fjerne alt det betændte nervevæv. Derfor vil det som regel være nødvendigt, at du møder op til regelmæssige tjek, og i svære tilfælde kan det være nødvendigt med flere behandlinger for at få hele betændelsen fjernet. Hvis tanden efterfølgende viser sig at være for skrøbelig, kan det være nødvendigt at få sat en krone på, for at tanden kan holde og fungere normalt.

De fleste tandlæger tilbyder rodbehandlinger. Søger du tandlæge nær Roskilde, bør du kigge efter, hvilke tandlæger der tilbyder rodbehandlinger på egen klinik i Roskilde. Det er som regel at foretrække at få foretaget behandlingen i vante omgivelser.

Tandlægerne Malte
Skomagergade 15
4000 Roskilde
46 35 62 13

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *