
Måske går du og drømmer om nyt badeværelse. Måske har du ovenikøbet hænderne skruet godt på og overvejer derfor at kaste dig ud i renoveringen selv. Du skal dog være opmærksom på, at der på nogle områder er krav til, at arbejdet udføres af en professionel fagmand. Der er dog også en del, du gerne selv må lave. Læs med her, hvis du vil vide, hvad du selv må – og hvad du ikke selv – må lave.
Det må du gøre selv
Du må selv skifte fliser i badeværelset. Der stilles dog ret strikse krav til materialer og konstruktioner på badeværelset på grund af den store fugtpåvirkning. Disse krav inkluderer blandt andet, at gulv og fuger skal være vandtætte, og at der i bruseniche og ved badekar og under fast inventar skal være en hældning mod et afløb på mellem 1 og 2 procent.
Du må også gerne selv udføre visse typer af vvs-arbejde. For eksempel må du gerne udskifte vandhaner, pakninger og vaskemaskiner. Du må også godt selv udskifte toiletter og håndvaske. Visse typer af el-arbejde må du også gerne selv udføre. Du må for eksempel gerne udskifte ledninger, fatninger og afbrydere samt opsætte lamper.
Generelt bør du altid rådføre dig med en fagmand, når skal udføre gør-det-selv-arbejde i dit badeværelse, da der er en del betingelser, der skal være på plads, før du selv på må udføre arbejdet.
Det må du ikke gøre selv
Generelt gælder det for vvs-arbejde, at du ikke må lave ændringer på de faste installationer. Det indebærer, at du ikke må ændre på afløb, rør og lignende. Med hensyn til el-arbejde må du ikke lave nye installationer, udføre elarbejde på gruppetavle og målertavle, udvide elinstallationer, installere eller udskifte installationer med en spænding på over 250 volt eller installere lavvoltsbelysning, hvor de forskellige dele er købt hver for sig.
P.G & Søn ApS
Bjerringbrovej 46
2610 Rødovre
70 88 20 25